top of page
leafs_edited_edited.jpg

JOB

Job og karriere

Sporskift er altid på udkig efter nye kvalificerede coaches, der kan hjælpe ledige i job eller uddannelse. Kan du genkende dig selv i nedenstående kernekvalifikationer, er du velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til info@sporskift.dk

Søg job hos Sporskift

  • Er du uddannet coach eller har anden terapeutisk uddannelse
     

  • Kan du lide at have travlt og har du et højt energiniveau
     

  • Er du pro-aktiv, effektiv og skarp til at se nye perspektiver
     

  • Har du et administrativt gen og kan holde overblikket
     

  • Er du god til at skabe relationer på alle niveauer i processen
     

  • Kan du sparke døre ind til erhvervslivet og bygge bro til arbejde eller uddannelse
     

  • Er du rummelig og har en robust personlighed
     

  • Har du en skarp pen og erfaring med at dokumentere dit arbejde

Drømmer du om et job, hvor du gør en reel forskel for andre mennesker, løfter en vigtig samfundsmæssig opgave og har fagligt dygtige kollegaer med et stort drive?


Så læs videre her og se, hvad der skal til, for at du kan blive kernespiller hos Sporskift, når vi flytter borgere mod selvforsørgelse og blive herre i eget hus.
 

Om Sporskift
Sporskift er en 10 år gammel virksomhed og vi er et beskæftigelsesrettet tilbud til jobcentre, hvor vi tilbyder individuelle håndholdte forløb til deres ledige borgere, der typisk har andre udfordringer end ledighed. Vi bygger bro til uddannelse og job og faciliterer forandringsprocesser med henblik på selvforsørgelse og øget livskvalitet. Vi har brug for en stærk og erfaren coach, der kan vejlede den enkelte borger i processen samt fungere som bindeled og tovholder mellem det offentlige og arbejdsmarkedet.


Vi er 9 dynamiske og glade mennesker med hovedkontor i Greve, samt en mindre satellit i Hvidovre og Lyngby. Fælles for os alle er, at vi brænder for, at løse denne samfundsmæssigt vigtige opgave, at støtte borgere til selvbestemmelse og selvforsørgelse. Vi fungerer som ekstern leverandør til jobcentre i Nord-, Midt- og Sydsjælland.


Stillingsbeskrivelse
Du løser dagligt opgaver for vores borgere, som kan være alt fra at coache dem til at finde deres kompetencer og nye måder at udnytte dem på, lære dem at håndtere personlige forhold som NemID/MitID og e-Boks og støtte dem til stabilt fremmøde. Yderligere skal du fungere som praktisk bindeled til studier og job, således at du også hjælper borgerne videre på et rent praktisk plan. Sidstnævnte betyder, at du skal have et vist sælgergen for at finde meningsfyldte praktikpladser. Yderligere skal du tilgå ”store” som ”små” opgaver med samme stolthed og se disse skridt som vejen til målet. Opgaverne er mangeartede og vi gør, hvad der skal til for at møde hver borger, hvor de er.


Du vil dagligt løse udfordringer og skal kunne håndtere modstand mod forandring og derfor forventer vi, at du har en coach eller anden terapeutisk uddannelse og hertil et stort personligt overskud, er empatisk og samtidig besidder evnen til at tage styring og sætte dagsorden. Du får brug for en kreativ evne til at se nye muligheder samt have et iboende drive til at nå i mål.


Det er vigtigt, at du har en skarp pen, så det skriftlige arbejde fremstår professionelt. Det er en fordel, hvis du har erfaring med afklaringsmateriale samt indsigt i beskæftigelsesområdet. Uanset finder oplæring sted.


Du fastansættes på funktionærvilkår og arbejdstiden vil i dagligdagen fordeles mellem borgermøder i marken eller på en af Sporskifts adresser. Administrative opgaver løses ligeledes på Sporskifts adresse, med mulighed for hjemmearbejdsplads. Jobbet tilbyder en høj grad af selvstændighed og dermed også stor selvdisciplin.


Opsummering af efterspurgte kompetencer:
Du er først og fremmest uddannet coach eller har anden terapeutisk uddannelse.
Derudover er det vigtigt at du:

  • har et særdeles stort og naturligt overskud.
     

  • kan lide at have travlt og arbejde i højt energiniveau er udadvendt
     

  • kreativ og skarp til at se nye perspektiver
     

  • ambitiøs og effektiv
     

  • tør sætte dagsorden og tage styring
     

  • har et administrativt gen og kan holde overblik og prioritere dine arbejdsopgaver
     

  • god til at skabe relationer på alle niveauer i processen
     

  • har et vist sælgergen til at sparke døre ind til det danske erhvervsliv og dermed bygge bro til arbejde eller få dem videre i uddannelsessystemet. Du skal samtidig kunne håndtere afslag positivt
     

  • besidder en vis utålmodighed, som du konstruktivt evner at kanalisere til handling
     

  • er rummelig og har en robust personlighed
     

  • har situationsfornemmelse og evner at indgå kompromis
     

Du må meget gerne have erfaring fra en lignende stilling og sidst men ikke mindst skal du være drevet af en naturlig lyst til at arbejde med mennesker. Din basis er en vis livserfaring og et grundlæggende godt humør, som smitter.


Du har kørekort og egen bil. Kørsel refunderes efter statens takster for kørselsgodtgørelse.


Løn/pension
Stillingen, der vil være en fuldtidsstilling, aflønnes efter kvalifikationer, inkl. pension og privat sundhedsforsikring. 


Ansøgningsfrist
Du er velkommen til at søge uopfordret, hvis du føler, at du matcher vores forventninger til dig. 


Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi afholder løbende samtaler. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Indehaver Annette Rohde på tlf. 60 69 61 30.

bottom of page