top of page
leafs_edited_edited.jpg

OM OS

Hvem er vi?

Hos Sporskift får borgere en jobformidler, coach og mentor i en og samme person. Med en helhedsorienteret indsats løfter vi borgere væk fra offentlig forsørgelse til et liv med tilknytning til arbejdsmarkedet.

Sporskift, der blev stiftet i 2012, fungerer som professionel samarbejdspartner til jobcentre med formålet om at støtte ledige borgere, omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, mod selvforsørgelse og uddannelse, samt øget livskvalitet.

 

Det er vores vigtigste værdi at levere ydelser af høj kvalitet til gavn for sagsoptimering hos jobcenteret. Vores dygtige stabile ildsjæle, som alle har relevante uddannelser bag sig, samt solid erfaring på arbejdsmarkedet, er alle fastansatte i Sporskift.

 

Sporskift tilbyder individuelle håndholdte forløb ud fra konceptet om, at der er brug for alle. Vi har den vision, at alle skal bidrage til vores samfund, med de ressourcer vi har. Hertil er det vores opgave at frigive disse ressourcer hos den enkelte og det er altid én og samme coach der varetager hele processen med både de praktiske opgaver, motivation samt etablerer praktik og følger denne tæt.

I dette arbejde matcher vi egnede og relevante virksomheder til formålet og vi står for etablering af praktikker via Vitas. Beskrivelserne her er fuldt ud anvendelige på borgers Min Plan og kan med fordel anvendes i et videre forløb i jobcenteret.
 

I sager, hvor der iværksættes en tværfaglig indsats, fungerer vi som borgers tovholder og vi arbejder sammen med borger om at sætte og prioritere mål, der både på kort og lang sigt kan skabe positive forandringer, herunder at understøtte job og uddannelse. Vi sikrer borgers deltagelse og vi medvirker aktivt med vores faglige viden og erfaringer ved netværksmøder i tværfaglige indsatser.

Vi er kendt for høj faglighed og grundighed i vores benarbejde, som afspejler sig i kvaliteten af vores skriftlige dokumentation. Vores bidrag til beslutningsgrundlaget til det rehabiliterende team giver en nuanceret og præcis beskrivelse, hvormed borgernes fremtidige mulighed for at tjene penge ved at arbejde, kan vurderes. Hertil bliver I løbende holdt ajour med månedlige progressionsrapporter, der kort og præcist beskriver konkrete tiltag og progressionen i forhold til de opsatte delmål og mål.
 

Hos Sporskift får i en leverandør, som lander borgere i job, uddannelse, Fleksjob, gerne i samme virksomhed, hvor selve afklaringen er forløbet, eller som raskmeldes, så borger står til rådighed på arbejdsmarkedet. Vi løfter borgere væk fra et liv på offentlig forsørgelse til et liv med tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Sporskift samarbejder i dag med flere jobcentre i og udenfor Hovedstadsområdet, hvor vores engagerede og professionelle coaches deltager i visitations- og statusmøder, samt er med på møder med rehabiliteringsteams.

bottom of page